Det som musikken og sangen har givet mig gennem livet, er noget jeg mere og mere ser som en ubeskrivelig fantastisk gave. At skrive mine egne sange, for derefter at synge dem! Forløsende... Jeg ved ikke om der findes noget der er mere forløsende end det.

De første sange jeg skrev var i 25 års alderen. De var lange, - mega lange! Jeg skulle jo ha´ det hele med. Hvad min mor havde gjort, og min bror havde sagt. Mange terapi timer sparet. Jeg gik dog en overgang da jeg var ret ung til en terapeut, hvilket på det tidspunkt (18 år) var meget nyt. Hun healede, og gav mig billeder jeg skulle se for mit indre. Det var godt! Men det bedste hun sagde var; 

”De lange Uhh toner du øver er meget helende for dig.” Så jeg er kommet tæt på mig selv og mit indre liv gennem tonen, gennem sangen.

Første gang jeg begyndte at undervise andre i at synge, var jeg nærmest kun et stort barn, (19 år) men jeg vidste virkelig hvad jeg havde med at gøre. Jeg var hurtig til at se den enkeltes force og huller, og det gav mig blod på tanden til at finde det bedste frem i dem. Det er altid lykkes mig vil jeg påstå! Så jeg gjorde mig selv bedre i dette fag, gennem de næste 8 år ved at vedblive undervisningen.

 

Jeg er uskolet, og autodidakt og det gør at jeg  er meget afhængig af at lytte til min intuition og være i mit fulde nærvær, og fokus. Det er på en måde mine lære bøger.

 

Stemmen er hele mit fundament, hele mit virke. Jeg ved hvad sangen gør ved mig, og jeg tror jeg ved hvad den gør ved de fleste mennesker.